Home Modtageordning Kontakt Søg Sitemap Links
 
3D Animation
Vurdering om havvindmøller
Der skal satses på havvind
Snerydning og glatføre
Ny særtransportrute
Information om E20
Fastholder de gode resultater
Erhvervsudvikling i Syddanmark
Sea-Cargo udvider
Esbjerg Havn udvider
Miljøindsats
Seneste Hav og Kaj



PRESSEMEDDELELSE:

Esbjerg Havn udvider for at aflaste de europæiske motorveje


Stort projekt i Sydhavnen baner vejen for, at Esbjerg Havn kan udbygge sin position inden for både shortsea-skibstrafik og energiområdet. 

Foruden sin fremtrædende position på energiområdet agter Esbjerg Havn at udbygge nettet af skibsruter til europæiske havne, så de overbelastede europæiske veje kan aflastes ved at omlægge en stigende del af godstransporten fra landevej til skibe.

Esbjerg Havn har netop fået tilladelse til at udbygge Sydhavnen, så havnen kan ruste sig til fremtidig vækst inden for både vindmølleprojekter og shortsea-skibstrafik. Projektet vil tilføre havnen 1.850 m nye kajer og baglandsarealer på ca. en million kvadratmeter, som giver mulighed for at kombinere godstrafik med bane, lastbiler og skibe. Forlængelsen af E20-motorvejen med 3,4 km til Esbjerg Havn er indledt og vil være gennemført i slutningen af 2012, og staten har desuden bevilget 100 mio. kr. til en ny godsbane syd om Esbjerg.

- Vi forventer, at behovet for transport af varer vil stige i fremtiden, og at den intermodale trafik, primært inden for ro-ro-området, vil vokse. Esbjerg Havn er med sin beliggenhed den bedste danske mulighed for at aflaste de hårdest belastede motorveje på kontinentet, og vi arbejder i samarbejde med havnens virksomheder konstant på at tiltrække nye shortsea-skibsruter, siger salgs- & marketingchef Søren Clemmensen.

Esbjerg Havn er i færd med at projektere udvidelsen af Sydhavnen, der er sidste del af havnens masterplan for årene 2004-2014 og vil bringe Sydhavnens samlede areal op på ca. to millioner kvadratmeter. Atlantkaj på 250 m og Arieskaj på 380 m er blandt de allerede gennemførte investeringer, og desuden har den kraftige vækst i udskibningen af komponenter til havvindmølleprojekter i Nordsø-området gjort det nødvendigt at fremrykke den 350 m lange Tauruskaj, der ikke er indeholdt i masterplanen. Tauruskaj vil stå færdig sidst i 2010.

- Vi er i det hele taget indstillet på at indrette havnen efter, hvad markedet efterspørger, og vore kunder er i høj grad med til at udvikle det store areal, så det er i pagt med deres behov. Et eksempel er, at vi nu udbygger kajer og baglandsarealer for at være i stand til endnu mere effektivt at håndtere et større antal havvindmølleprojekter ad gangen, siger Søren Clemmensen.

Når de nye kajanlæg står færdige i 2014, vil Sydhavnen være i stand til at tage skibe med en længde op til 225 m og med en dybgang på 9,5 m. Havnen forventer, at de første etaper af udvidelsen vil kunne udbydes i slutningen af året. De kommende anlægsarbejder løber op i et større 3-cifret millionbeløb.  

Det formelle startskud til projektet er en lokalplan udfærdiget af Esbjerg Kommune og Kystdirektoratets godkendelse af de miljømæssige aspekter.

Yderligere informationer:

Havnedirektør Ole Ingrisch tlf. 7612 4020/ 4057 4300
Salgs- & Marketingchef Søren Clemmensen, tlf. 7612 4035/2948 4029.